Event: Vinyasa - detox

Mandag d. 28. december kl. 17-19.

Dagens fokus vil være at styrke fordøjelsen og udrensningen i kroppen. Efter flere (måske) stillesiddende dage, hvor bordene har været fyldt med den lækreste mad, giver vi kroppen tid og plads til både fysisk og mental fordøjelse af juledagene.

Der vil være god tid til både mobilisering af kroppen, styrkende flows, til at lege og eksperimentere og til at finde ro i de længere dybe stræk til sidst. Vejrtrækningen er selvfølgelig en helt central del at flowet, og vi slutter af med en afslappende savasana.

Mest af alt handler det om at lade sig føre med, nyde stemningen i rummet og finde sit eget flow. Du bliver selvfølgelig guidet hele vejen igennem, og der er mulighed for at skrue op og ned for intensitet gennem forskellige alternativer.

Det er en god idé, hvis du har prøvet Vinyasa yoga før, men du behøver hverken at være smidig eller kunne alle mulige avancerede stillinger, for at kunne være med.

Ønsker du at tilmelde dig eventet, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.

Det er ikke muligt at deltage med en erstatningsklasse.

Afbudspolitik ved events & workshops:

Tilmelding til workshops og events er bindende, og det er desværre ikke muligt at afmelde eller flytte sin plads til en anden dato. Refusion tilbydes derfor ikke.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, er du meget velkommen til at give din plads videre til en ven eller bekendt. Send blot en mail til info@nordiskyoga.dk, så vi kan registrere ændringen.

Bemærk, at dette også gælder ved sygdom, skader eller andre uforudsete situationer.

Undervisningssted

Tolderen
Tolderlundsvej 7
Ørnbergs Plads
5000 Odense C
Stor sal

Praktisk information

Hold nr:
26454
Første møde:
28.12.26 kl. 17:00
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Eventpris
DKK 225,00
  • Mandag 28.12.26 kl. 17:00 - 19:00

    Sted: Tolderen
    Tolderlundsvej 7

    Lokale: Stor sal

07_02_2023_ida_300x300 portraet

Ida Bohn